Angst, stress og uro

Der er tidspunkter i livet, hvor det kan føles, som om kroppen ikke længere vil samarbejde. Måske er tankerne svære at slukke, når dagen er slut. Måske vågner du om natten med bekymringer, der allerede er i gang, før du åbner øjnene. Måske mærker du uro i kroppen, hjertebanken, spændinger eller en følelse af konstant at være på vagt. For nogle viser det sig som angst, panikanfald eller tvangstanker. For andre som stress, tankemylder, sygdomsbekymringer eller en vedvarende oplevelse af aldrig rigtig at kunne slappe af.

Når det står på gennem længere tid, begynder mange at opleve kroppen som en modstander. Som om den reagerer forkert eller overdriver. Min erfaring er ofte en anden; kroppen forsøger ikke at gøre livet sværere. Tværtimod; den forsøger at passe på dig. Problemet er, at det alarmsystem, som er udviklet til at beskytte os, nogle gange bliver overbelastet og begynder at reagere på måder, som begrænser mere, end det hjælper.
Jeg ser angst, stress og uro som meningsfulde reaktioner, der er opstået i mødet mellem dit nervesystem, dine erfaringer, dine relationer og de livsomstændigheder, du har stået i. Det betyder ikke, at reaktionerne ikke er smertefulde eller belastende. Men det betyder, at de ofte kan forstås.

Mange mennesker opsøger psykologhjælp eller terapi med et ønske om at slippe af med angsten hurtigst muligt. Det er fuldt forståeligt. Når noget gør ondt, ønsker vi naturligt, at det forsvinder. Alligevel oplever jeg ofte, at forandringen begynder et andet sted. Ikke i kampen mod angsten, men i en gradvis forståelse af den.
Når vi undersøger angsten nærmere, viser det sig ofte, at den hænger sammen med noget større. Måske har du gennem længere tid levet med høje krav til dig selv. Måske har du båret et stort ansvar for andre mennesker. Måske har der været perioder med usikkerhed, konflikter, sygdom eller belastninger, som har sat kroppen i konstant alarmberedskab. For nogle handler det om tidligere erfaringer, der stadig påvirker måden, verden opleves på. For andre handler det om et nervesystem, som i lang tid har været på overarbejde.

Bekymringer spiller ofte en central rolle. Bekymringer er egentlig et forsøg på at skabe sikkerhed. De forsøger at forberede os på det værst tænkelige og beskytte os mod fremtidige problemer. Men paradoksalt nok kan de komme til at fastholde os i netop den uro, de forsøger at forhindre. Livet bliver gradvist mindre, når store dele af energien bruges på at forsøge at kontrollere alt det, som i virkeligheden ikke kan kontrolleres.

For nogle udvikler uroen sig til panikanfald. Kroppen reagerer pludseligt med intens frygt, hjertebanken, svimmelhed, åndenød eller en oplevelse af at miste kontrollen. Mange beskriver det som skræmmende og overvældende. Ikke sjældent opstår der samtidig en frygt for selve frygten. Frygten for, at det skal ske igen. Frygten for ikke at kunne håndtere det. Men selv når kroppen føles ude af kontrol, forsøger den fortsat at beskytte dig. Den reagerer, som om der er fare på færde, selv når faren ikke længere er til stede.

Noget lignende gør sig gældende ved sygdomsangst, OCD og andre former for vedvarende uro. Her bliver kontrollen ofte en måde at skabe tryghed på. Man undersøger kroppen, søger bekræftelse, tjekker, analyserer eller udfører bestemte handlinger i håbet om at skabe sikkerhed. Strategierne giver måske kortvarig lindring, men ender ofte med at holde uroen i live. Derfor bliver vi i terapien nysgerrige på, hvad kontrollen forsøger at hjælpe med, og hvilke behov der ligger bag den.

Stress følger et lignende mønster. Mange tænker på stress som et resultat af for mange opgaver, men min erfaring er, at stress sjældent kun handler om travlhed. Ofte opstår den, når belastninger gennem længere tid overstiger de ressourcer, vi har til rådighed. Det kan handle om arbejde, men også om relationer, sygdom, konflikter, omsorgsopgaver eller et vedvarende pres for at leve op til egne eller andres forventninger.

Heldigvis er angst, stress og vedvarende uro noget, som mange oplever betydelig bedring af gennem et terapeutisk forløb. Når reaktionerne bliver forståelige, og kroppen gradvist oplever mere tryghed, opstår der ofte nye muligheder for at handle, leve og være til stede på.

Når kroppen gennem længere tid har været belastet, begynder den ofte at sende signaler. Søvnen påvirkes. Energien bliver mindre. Koncentrationen svigter. Humøret forandrer sig. Mange oplever, at de bliver mere følsomme, mere urolige eller lettere overvældede end tidligere. Set fra et helhedsorienteret perspektiv er disse reaktioner ikke tegn på, at kroppen er gået i stykker. De er tegn på et system, der forsøger at fortælle, at noget kalder på opmærksomhed.
Jeg arbejder derfor ikke alene med symptomerne. Jeg er optaget af de sammenhænge, som symptomerne opstår

1. Hvilke belastninger lever du med?
2. Hvilke krav stiller du til dig selv?
3. Hvornår begyndte kroppen at reagere?
4. Hvad forsøger angsten, stressen eller uroen egentlig at fortælle?

Samtidig er terapien også et sted, hvor du får konkrete redskaber. Mange oplever stor lettelse ved tidligt i forløbet at få en forståelse af, hvad der sker i kroppen og nervesystemet, når angst eller stress tager over. Når reaktionerne bliver mindre mystiske, bliver de ofte også lettere at håndtere. Gradvist bliver det muligt at skabe mere ro, mere fleksibilitet og mere tillid til sig selv.
Målet er ikke nødvendigvis et liv uden angst, stress eller bekymringer. Alle mennesker oplever uro indimellem.

Målet er derimod, at disse reaktioner ikke længere skal bestemme retningen i dit liv. At du igen kan bevæge dig hen imod det, der er vigtigt for dig. Dine relationer, dine interesser, dit arbejde, dine drømme.

Og nogle gange begynder den proces med noget så enkelt som at opdage, at du ikke behøver stå alene med det længere.
Hvis angst, stress, panikanfald, OCD eller vedvarende bekymringer fylder i dit liv, er du velkommen til at kontakte mig. Sammen kan vi undersøge, hvad reaktionerne forsøger at fortælle, og hvordan du kan finde mere ro, handlefrihed og tillid til dig selv.