Individuelle samtaler
Jeg ser individuel terapi som en mulighed for at stoppe op og lytte til det, der forsøger at blive hørt. I en travl hverdag kan det være svært at finde plads til refleksion, og mange oplever først i samtalen, hvor meget de har båret alene.
Sammen undersøger vi dit levede liv, de erfaringer og mestringsstrategier, der har hjulpet dig gennem forskellige perioder, og de værdier, der giver retning og mening. Vi er nysgerrige på de mønstre, der måske begrænser dig i dag, men også på de ressourcer og styrker, som kan være blevet svære at få øje på.
Nogle kommer med en konkret problemstilling som angst, stress, sorg eller relationelle udfordringer. Andre kommer med en oplevelse af at have mistet kontakten til sig selv eller en længsel efter større klarhed og mening. Uanset udgangspunktet er målet at skabe større forståelse, handlefrihed og trivsel.