Familiesamtaler

Familiesamtaler

Når noget bliver svært i en familie, er det aldrig ét menneske, der bærer hele forklaringen. Alle påvirker og påvirkes af hinanden, og det, der viser sig hos én person, hænger ofte sammen med de relationer og sammenhænge, familien er en del af.

I familiesamtaler skaber vi et rum, hvor flere perspektiver kan få plads, og hvor alle familiemedlemmer mødes med respekt og nysgerrighed. Sammen undersøger vi de mønstre, der holder problemerne levende, samtidig med at vi får øje på de ressourcer, værdier og styrker, som familien allerede rummer.

Målet er at skabe større forståelse for hinanden og styrke muligheden for trivsel, samarbejde og fællesskab. Når familiemedlemmer oplever sig set, hørt og forstået, opstår der ofte nye muligheder for at møde hinanden på en anden måde.

Samtalerne kan hjælpe med at få øje på familiens styrker og skabe mere kontakt, forståelse og tryghed i hverdagen.